ToscanaProperty.dk

Assistance i forbindelse med køb af ejendomme

toscanaproperty.dk

Vi taler dansk, engelsk og italiensk

Please call us+39 3883 084876

Please send us an emailinfo@toscanaproperty.dk

  • Forside
  • Køb bolig
  • Sådan foregår et køb
  • Finansiering
  • Vi kan også
  • Lidt om os

Lucca – rustik ejendom med panoramaudsigt

NY PRIS

Spørg for mere info om denne ejendom.

Pris: € 590.000 Sagsnummer: ID-LU480
Grundareal:
Boligareal: 330 m2
Soveværelser: 4
Badeværelser: 3

Obs – ejendommen er nedsat med hele € 40.000 til € 590.000 den 13. april 2026.

Charmerende rustik ejendom kun 20 min. fra Lucca

I de bløde bakker med udsigt over den smukke Valfreddana-dal finder du denne vidunderlige rustikke ejendom – blot 20 minutter fra Luccas historiske centrum og 30 minutter fra den eftertragtede Middelhavskyst.

Ejendommen er nænsomt renoveret med respekt for den toscanske landstil og tilbyder ca. 330 m² boligareal fordelt på flere niveauer.


Indvendige detaljer

Stueetage:
En stor dobbeltdør åbner ind til en rummelig entré, som forbinder hjemmets vigtigste opholdsrum. Til venstre ligger det store køkken/alrum – lyst, indbydende og perfekt til både hverdag og gæster.
Til højre fører entréen ind i den hyggelige stue med historisk pejs. Et par trin op finder vi en charmerende mezzanin-etage med en stemningsfuld taverna, hvor de originale stenmurene er bevaret.
På denne etage findes også et gæstetoilet samt trappe til første sal.

Første sal:
Her finder vi tre gode soveværelser, et rummeligt badeværelse med badekar og bruser samt en fordelingsgang.
Der er desuden en sekundær indgang direkte fra haven.
Fra gangen fører en kort trappe op til endnu en mezzanin-etage med ekstra soveværelse og eget badeværelse – ideelt som gæsteafdeling eller privat suite.


Sidebygning

Ejendommen omfatter desuden en tilstødende bygning i to etager på ca. 120 m² med egen gårdsplads. Denne bygning kræver totalrenovering og giver mulighed for at skabe gæstehus, atelier eller udlejningsenhed.


Udendørsarealer

Den store terrasse med pergola er skræddersyet til udeliv: skyggefulde måltider, grillhygge og afslapning med udsigt.
Der er indkørsel med port og private parkeringspladser.

Som del af salget medfølger desuden en tilstødende olivenlund, der fuldender ejendommens autentiske toscanske atmosfære og byder på en betagende udsigt over landskabet.


Energiklasse: G

Lucca ligger ved floden Serchio. Den er hovedstad i provinsen af samme navn. Lucca beskrives ofte, som den mest intime og charmerende af byerne i Toscana.

Området ved Lucca er perfekt, hvis du både vil dovne og være aktiv: Badning ved rivieraen, vandreture i de skovklædte Apuan-bjerge eller langs Cinque Terres forrevne klippekyst, 294 skæve trappetrin op i Det Skæve Tårn i Pisa, og ikke mindst slentreture i det elegante shoppingmiljø bag den høje bymur i Lucca.

I den gamle bydel findes et utal af spændende forretninger, restauranter, cafeer og barer.

Afstande:
Lucca centrum: 15 km
Viareggio: 43 km (havet)
Abetone: 58 km (skisportssted)
Pisa: 50 km
Firenze: 79 km

Spørg for mere info om denne ejendom.

  • Dansk