Spørg for mere info om denne ejendom.
OBS prisen er nedsat med hele € 44.000 til 325.000 den 4. december 2025.
Charmerende landsbyhus med panoramaudsigt og infinitypool i Garfagnanas grønne bjerge
I landsbyen Verni, nær Gallicano, midt i de smukke bjerge i Garfagnana, ligger dette smukke og stemningsfulde landsbyhus. Ejendommen er gennemgribende renoveret med respekt for de oprindelige detaljer og byder på en enestående udsigt over landskabet.
Huset deler hovedport med naboejendommen og fordeler sig over tre etager.
Stueetagen: Hovedindgang med entré i glas mod opholdsstuen. Her findes en lys stue med udgang til panoramisk balkon samt en hyggelig stue med pejs. En elegant trappe, delvist skjult bag glaspaneler, fører både op til førstesalen og ned til den nederste etage.
Nederste etage: Direkte udgang til haven, stort spisekøkken med marmor bordplader med samt et praktisk serviceområde med badeværelse.
Førstesalen: En smuk original stentrappe leder op til soveafdelingen med tre soveværelser, et stort badeværelse med badekar samt en rummelig gang.
Renoveringen er udført med stor nænsomhed, så mange af husets oprindelige detaljer er bevaret – herunder gulve i dekorerede marmorfliser, lofter med synlige træbjælker og autentiske elementer, der er typiske for de toscanske landsbyhuse.
Ejendommen er forbundet med nabohusene på to sider.
Centralvarme via bygas.
Udendørsarealer
Ejendommen har en indbydende have i to niveauer med flisebelagte områder, der er ideelle til al-fresco måltider eller afslapning i de fredelige og smukke omgivelser. Her finder man også den særlige infinity-pool, som med sin unikke form fuldender ejendommens charme og karakter.
Der ligger en populær café/bar få minutters gang væk.
Parkeringspladser få minutters gang fra ejendommen.
Energiklasse: “G”
Gallicano ligger ca. 42 km nord for turistmagneten, Lucca i det grønne Garfagnana mellem bjergkæderne Apuanerne og Appenninerne. Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, spelt, svinekød, pecorino ost og honning.
Fra Gallicano er der mange udflugtsmål: Vandrestier som kan udforskes til fods, på hesteryg eller mountainbike, mens byen byder på alt fra svømning til tennis, fodbold og atletik. Hver onsdag formiddag hele året rundt er der marked i den gamle bymidte.
Afstande:
Bar/café indenfor få minutters gang
Gallicano: 6 km
Barga: 12 km
Lucca: 42 km
Abetone: 60 km (skisportssted)
Pisa lufthavn: 77 km
Firenze lufthavn: 105 km
Viareggio: 70 km (kysten)