Spørg for mere info om denne ejendom.
OBS NY PRIS: Prisen er sat med hele € 20.000, så nu koster ejendommen € 530.000 6. januar 2026.
Smukt restaureret stenvilla i hjertet af Garfagnana, Toscana
Denne charmerende villa er blevet nænsomt gennemrestaureret med respekt for de oprindelige detaljer. Ejendommen byder på imponerende kastanjebjælkelofter, smukke kastanjetræsvinduer og synlige stenmure udvendig, der tilsammen skaber en autentisk toscansk atmosfære.
Med sine 5 soveværelser og 5 badeværelser fordelt på tre etager tilbyder villaen fleksible indretningsmuligheder – enten som én stor bolig eller opdelt i to separate lejligheder.
Stueetage
* Lys og rummelig stue med pejs og udgang til terrasse
* Fuldt udstyret spisekøkken med spiseplads til 12 personer og direkte adgang til udendørs terrasse
* Soveværelse med en-suite badeværelse
Første sal
* Stue med plads til to sofaer
* Spisekøkken med spiseplads til 8 personer og adgang til overdækket terrasse med panoramaudsigt
* Yderligere terrasse bag huset
* Soveværelse med en-suite badeværelse
* Garderobe
Anden sal
* Master bedroom med en-suite badeværelse
* Stort soveværelse med 3 enkeltsenge samt endnu et soveværelse
* To af værelserne deler badeværelse med badekar
Udearealer
* Privat pool på 12 x 6 m med romerske trin
* Velplejet have med blomsterbede, oliventræer og bjergudsigt
* Tre terrasser med udgang fra huset – perfekte til al fresco-måltider
* Pavillon, grill og masser af solrige terrasser
* Vaskerum
Energiklasse: F
Beliggenhed
Villaen ligger i det naturskønne Garfagnana-område nord for Lucca – et område kendt for dramatiske bjerglandskaber, smukke udsigter og autentiske toscanske landsbyer. Her er der både fred og ro samt nem adgang til kultur, gastronomi og aktiviteter.
Afstande:
Castelnuovo di Garfagnana: 9 km
Barga: 15 km
Gallicano: 13 km
Lucca: 48 km
Abetone: 53 km (skisportsted)
Marina di Carrara: 53 km (kysten)
Pisa: 75 km
Firenze: 112 km
Området byder på middelalderbyer, vin- og madoplevelser, vandrestier, søer, grotter og historiske fæstninger – samt rig mulighed for både afslapning og eventyr.
Udsigten og de mange vandremuligheder er et ekstra plus ved ejendommen. I den nærmeste landsby finder du en lille bar/købmand, for foden af bakken ligger et pizzeria og en togstation – kun 4 km væk.
Blot 15 km herfra ligger Barga, en smuk middelalderby med imponerende arkitektur, stejle smalle stræder, den storslåede domkirke, hyggelige restauranter, lørdagsmarked og et rigt udbud af musikarrangementer.
10 km mod nord finder du den livlige handelsby Castelnuovo, berømt for sit store marked hver torsdag formiddag.
Lucca, den middelalderlige perle omgivet af en fem kilometer lang bymur, er et must. Tag cyklen eller gå en tur på muren, udforsk de skyggefulde gader, og nyd stemningen på de store piazzaer med en drink eller en gelato. I juli forvandles Piazza Napoleone til koncertplads med både internationale og italienske artister, og der bydes også på stemningsfulde operaforestillinger under åben himmel.
Firenze, Pisa og Siena kan nås på en dagstur, og Middelhavskysten ligger også inden for rækkevidde – enten via Lucca eller ad den mere spektakulære rute via bjergene.
For naturelskere byder området på store oplevelser: Den berømte vindgrotte Grotta del Vento ligger 25 km væk, og kløften Orrido di Botri inviterer til guidede ture langs vandløb og vandfald – ofte ledsaget af synet af svævende kongeørne.
Tættere på ejendommen ligger en perlerække af små historiske landsbyer, mange med lokale sommerfester. Her finder du også Vagli-søen med sin skjulte landsby på bunden, og Pontecosi-søen, hvor du kan tage et afslappende stop med en drink – eller en dukkert.
Et besøg på den imponerende fæstning i Verrucole er en oplevelse for hele familien, med både storslået udsigt og interaktive aktiviteter for børn. I nærheden ligger også Buffardello Adventure Park med klatre- og svævebaner for alle aldre, samt mulighed for picnic og grill i skovens behagelige skygge.
Alt i alt et smukt og dramatiske bjerglandskab, mange bjerglandsbyer, uendelige mange picnicsteder og en natur, der på én gang er barsk, frodig og imponerende.
+39 3883 084876
info@toscanaproperty.dk