Spørg for mere info om denne ejendom.
Charmerende landsbyhus med fantastisk udsigt og gåafstand til station
Boligfakta:
- Stor vestvendt terrasse
- Smuk bjergudsigt
- Gåafstand til togstation
Beskrivelse:
Dette hyggelige landsbyhus ligger i Poggio, med kort afstand til både tog- og busstation – perfekt til dig, der ønsker nem adgang til transport uden at gå på kompromis med udsigt.
Ejendommen er placeret ud til hovedvejen med parkeringsmuligheder lige overfor.
Boligen er fordelt på to etager. I stueplan bydes du velkommen i en rummelig opholdsstue med pejs – ideel til hyggelige aftener. Her findes også badeværelse samt trappe til førstesalen.
På førstesalen finder du en spisestue med tekøkken samt to gode soveværelser.
Det måske bedste ved ejendommen er den skønne, vestvendte terrasse på ca. 40 m², hvor du kan nyde en imponerende udsigt over Alpi Apuane – perfekt til afslapning, hygge og lange sommeraftener.
Derudover rummer stueplan et kælderrum bagerst i bygningen samt et stykke privat grund.
Boligen opvarmes med bygas via centralvarme.
En oplagt mulighed for dig, der søger en stemningsfuld bolig med udsigt, charme og en bekvem beliggenhed.
Energiklasse: “G”
Camporgiano ligger en times kørsel fra Lucca og et kvarters kørsel fra den største by i Serchiodalen, Castelnuovo di Garfagnana.
Bjergkæderne Apuanerne og Appenninerne danner ramme om denne smukke og frodige dal.
Fæstningen i Camporgiano dominerer byen. Den blev bygget i 1300-tallet og ombygget flere gange i de følgende århundreder. Fæstningen har form som en uregelmæssig firkant, med to cylindriske tårne i hjørnerne.
Fra Camporgiano er der masser af udflugtsmål: Vandrestier, der kan udforskes til fods, på hesteryg eller på mountainbike.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost, honning, spelt og ægte toscansk atmosfære.
Camporgiano har en vingård, der har leveret vin til en nytårsfest i Det Hvide Hus i USA – vingården er et besøg værd.
Afstande:
Togstation: 1 km
Til havet: 50 km
Abetone: 55 km (skisportssted)
Pisa: 70 km
Firenze: 125 km
Lucca centrum: 55 km