Eksklusiv villa med spektakulær panoramaudsigt mod Barga
I de smukke toscanske bjerge ved Albiano, kun få minutter fra den charmerende middelalderby Barga, ligger ejendommen – en elegant fritliggende villa, der forener autentisk toscansk charme med moderne komfort og en af områdets mest betagende udsigter.
Ejendommen er smagfuldt renoveret med kvalitetsmaterialer og stor sans for detaljer. Villaen er fordelt på to etager med smukke trægulve, synlige bjælkelofter og store vinduespartier, som lukker lyset ind og giver en fantastisk udsigt over det toscanske landskab.
Stueplan rummer et indbydende opholdsrum med pejs og spiseafdeling i åben forbindelse med et moderne køkken. Her findes desuden et praktisk bryggers samt et soveværelse med tilhørende badeværelse.
På førstesalen ligger den eksklusive mastersuite med fransk altan, walk-in-område og luksuriøst badeværelse med både badekar og separat bruseniche. Endvidere findes endnu et lyst soveværelse med eget badeværelse.
Udearealerne er skabt til at nyde det toscanske klima. Her finder man en flot swimmingpool på 10 x 5 meter omgivet af solterrasse samt en overdækket terrasse ved køkkenet, perfekt til afslapning og hyggelige måltider under åben himmel. Der er desuden privat parkering til to biler.
Beliggenheden er både fredelig og praktisk. En lokal restaurant ligger inden for kort gåafstand, mens Bargas historiske centrum med restauranter, kultur og hyggelige piazza’er nås på fem minutter i bil.
Ejendommen fremstår indflytningsklar og er en sjælden mulighed for den, der søger en eksklusiv bolig med privatliv, komfort og en enestående udsigt.
Energiklasse: "D"
Barga er en lille perle nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren. Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der yderligere et marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost, spelt og honning. Indenfor bymuren, er der mange fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
En lille perle med leben og masser af karakter.
Afstande:
Barga: 5 km
Lucca: 41 km
Abetone: 50 km (skisport)
Havet: 60 km
Pisa: 56 km
Firenze: 101 km
