SOLGT
Denne ejendom ligger på landet, kun 5 minutters kørsel fra Gallicano centrum og har den smukkeste panoramaudsigt selv efter lokale forhold.
Hovedhuset er i 4 plan. Nederste plan indeholder badeværelse, vinkælder og opbevaringsrum. Næste plan indeholder entre, stue med rustik pejs, spisestue og mindre køkken. Næste plan indeholder to soveværelser og badeværelse (dette badeværelse fremstår helt råt og er ikke færdigt). Øverst oppe er der et rummeligt og lyst loftsværelse, der kunne blive en dejlig stue, hvor den fantastiske udsigt kan nydes.
Områderne omkring husene er velholdte. Der er både en mindre terrasse og en stor overdækket terrasse/parkering.
Huset kræver nogen renovering, men man kan sagtens bo i det, som det er.
Energiklasse: “F”