Denne nyrenoverede ejendom i et plan ligger på sydvestvendt bjergskråning ca. 200 m over Tiberdalen.
Huset indeholder åbent miljø med køkken/spisestue/stue med terrassedør til forsiden af huset, master bedroom med udgang til terrassen og med god skabsplads, stort brusebadeværelse (med vaskemaskine) og gæsteværelse med sovesofa. Værelset har også egen indgang fra terrassen foran huset.
Foran hovedindgangen til huset og det åbne miljø, er der en hyggelig mindre veranda med udsigt over dalen.
På bagsiden af huset er lavet terrassemiljø, hvor omgivelserne og udsigten kan nydes til både dalen, bjergene og olivenlunden.
Ejendommen er renoveret med stor respekt for de lokale traditioner.
Foran huset er der indhegnet græsplæne med god plads til parkering.
Bag huset fører en stentrappe op til den gamle olivenlund, hvor flere af de krogede oliventræerne er vurderet til at være mere end 100-200 år gamle. Træerne (30 stk) er stadig produktive og bliver passet.
Der er lavet alle installationer klar til solceller – der mangler blot selve solcellerne.
Fra ejendommen er der ca. 2 km til E45 og til nærmeste mindre by med station, supermarked og pizzaria etc.
Den imponerende sø, Trasimeno, hvor der er gode bademuligheder, ligger kun 25 km væk.
Der er desuden en 18-hullers golfbane i nærheden.
Området indbyder til opdagelse til fods eller på cykel.
Ejendommen sælges inkl. møbler.
Se dronefilm
Afstande:
Rom: 202 km
Firenze: 142 km
Pisa: 227 km
Perugia (Umbriens hovedby): 25 km
Assisi: 40 km