Lige så snart man har åbnet de smukke smedejernslåger og har kørt bilen op foran denne ejendom, bemærker man straks, at den er noget helt særligt.
De mange smukke buer, der pryder ejendommen samt omgivelserne, fanger straks blikket. Fornemmelsen holder hele vejen igennem ejendommen. Denne villa er virkelig noget specielt. Der går en stentrappe op til villaens hovedindgang og terrasse, hvor der også er indgang til en lille selvstændig lejlighed.
Villaen indeholder stort lyst vindfang med opbevaringsplads, stort køkken, stort badeværelse, 2 spisestuer, opholdsstue, stue med stor smuk pejs, trappe/dør ud til haven samt smuk stentrappe op til øverste etage, der indeholder kæmpe stue med stor stenpejs, lys opholdsstue med stor stenpejs, 6 soveværelser, stor overdækket balkon med smukke buer og udsigt til bjergene, 2 badeværelser, gang med skabsplads, værelse med god skabsplads og vaskerum/opbevaringsrum.
Hele den nederste etage er også med smukke buer, men bliver pt kun brugt til opbevaring. Der er forberedt indretning af badeværelse og køkken. I den nederste etage er der også en carport samt en udestue. På pladsen foran villaen er der store rustikke stenfliser.
På grunden er et nyere åbent hus med pizza-ovn og god plads til at spise de friskbagte pizzaer. Ejendommens buer går igen omkring huset som en naturlig inddeling af haven.
Der er aflåst låge mod vejen og kort privat indkørsel op til ejendommen.
Afstande:
Lucca: 61 km
Pisa: 79 km
Firenze: 132 km
Abetone: 56 km (skisportssted)
Forte dei Marmi: 60 km (havet)