Spørg for mere info om denne ejendom.
Udenfor Pescia i smukke omgivelser ligger denne ejendom. Det er et renoveringsprojekt med god luft til naboerne. Perfekt til den store familie eller dem, der bare gerne vil have god plads.
Den store villa er i 2 plan og indeholder i stueplan: Køkken, stue, 2 store opbevaringsrum (cantina’er med støbt gulv). Den gamle stentrappe fører op til 1. salen med fordelingsgang, badeværelse og de 6 store soveværelser. I den nederste etage kan man udefra få adgang til en stald med smukke buer over vinduerne og døren. Naturligvis er der også en pizzaovn, der gør det muligt at tilberede mad i alle slags vejr, da den er under tag.
Til ejendommen hører også en stald i 2 etager, der kan renoveres til gæstehus, garage eller andet. Der kan laves en terrasse bagved stalden med smuk udsigt. Stalden ligger tæt på hovedhuset.
Man kan høre en kilde risle, når man er udenfor.
Jorden til ejendommen er primært flad jord, der ligger rundt om bygningerne. Der kan tilkøbes mere flad jord omkring ejendommen.
Pescia er kendt som Toscanas grønne hjerte grundet de mange planteskoler. Også langs motorvejen oplever man kilometer efter kilometer, hvor planterne myldrer op i snorlige rækker.
Pescia har også en verdensberømthed boende nemlig Pinocchio, der har sin egen forlystelsespark i Collodi. Der er godkendt planer for en endnu større park, som forventes helt færdig i 2020. Det forventes at parken bliver som en mindre udgave af Disneyworld, Paris med både indendørs og udendørs forlystelser.
Afstande:
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)
Pisa: 60 km
Firenze: 70 km
Lucca centrum: 35 km