Ejendommen er under oprettelse.
Unikt byhus med flot gæstebolig beliggende i bjerglandsby.
Ejendommen er i tre plan inkl. kælderen. Hovedhuset imponerer straks, når man træder ind i den rummelige hall, hvor den hvide marmor trappe til førstesalen flot bryder med de rustikke detaljer med de synlige træbjælker og de synlige sten i væggene og de flotte cotto klinker på gulvet.
I stueplan er udover den smukke hall, pejsestue, køkken med smuk nedgang til kælderen.
På første salen er der et stort lyst arbejdsværelse, bibliotek, gang med kig ned til køkkenet, to soveværelser og badeværelse. Både arbejdsværelset og biblioteket kan bruges som soveværelser.
Kælderen huser gang med plads til opbevaring, dieseltank, fyr, billardlokale, vinkælder, bryggers inkl. pizzaovn samt dør ud til gaden og udgang til en overdækket terrasse og åben terrasse med smuk udsigt.
Pescaglia er et smukt område med grøn og uspoleret natur: Grønne enge, dale, floder og kløfter. Det er et fantastisk område for naturelskere, der vil udforske området til fods eller på mountainbike. Desuden er der mange attraktioner, hvis man vil ud at køre en tur i området. Pescaglia ligger tæt på Lucca, der har mange oplevelser at byde på, alt fra kultur, toscanske restauranter, shopping eller evt. en gå- eller cykeltur rundt på den imponerende bymur.
Afstande
Lucca: 18 km
Pisa: 38 km
Havet: 32 km
Firenze: 88 km
Abetone: 60 km (skisportsområde)