Denne smukt placerede villa i Umbrien er noget helt særligt med den fantastiske udsigt og dejlig store veranda foran huset.
Villaen er indrettet som to selvstændige lejligheder, men kan nemt forenes med en intern trappe. Indretningen er skandinavisk inspireret med store, åbne lyse rum.
Der er to etager samt kælder under halvdelen af villaen, som hviler solidt direkte på klippegrund.
Nederste etage/cantina:
Værksted med rustik pejs, smukt vinrum med det gamle vinkar samt en stor garage.
Næste etage: Badeværelse, to soveværelser hvoraf det ene har udgang til balkon, dejligt rum med kombineret stue og rummeligt moderne køkken med pejs.
Øverste etage: Indgang via ekstern trappe, badeværelse, mindre køkken, to store soveværelser og stor stue med skråt loft med panoramaudsigt mod dalen, der giver luft og stemning samt balkon.
Der er naturligvis en brænde-fyret pizza-ovn og foran villaen er to parkeringspladser.
Haven indeholder bl.a. 15 produktive oliventræer, smukke roser, frugttræer, krydderurter og anlagt terrasse bag huset med pool på 7,5 X 3,5 m. Poolen er en stå-på-jorden pool.
Montecchio ligger i et bjergområdet ca. 360 meter over havets overflade. Bag Montecchio er bjergene op til 1000 meter høje, og der er mulighed for gode vandreture. Der er ca. 1.900 indbyggere og kommunen er yderst velfungerende.
Selve Montecchio har flere små butikker med salg af madvarer og to restauranter. To små cafeer, hvoraf den bedste ligger med udsigt til byens torv, hvor de lokale samles.
Montecchio er en middelalderby, går man om bag torvet, finder man små snoede veje, hvor kun de små 3-hjulede Ape-biler kan køre.
Afstande:
Rom: 108 km
Havet: 111 km
Firenze: 179 km
Siena: 139 km
Montalcino: 110 km