Udenfor Molazzana ligger dette stenhus med den smukkeste udsigt over dalen, bjergene og de mange byer på den anden side af Serchio floden. Om aftenen/natten er der også en flot udsigt til lyset fra de forskellige byer i dalen.
Huset indeholder gang, køkken, 2 soveværelser og stue. Fra gangen er der desuden udgang til en mindre balkon med den smukkeste panoramaudsigt.
Sædvanen tro har man for en del år siden lavet et lille rum på terrassen, der tjente som toilet.
Der er fuld kælder med god lofthøjde under huset med indgang udefra. Kælderen har ikke støbt gulv, men stampet jordgulv. Der er indlagt både vand og elektricitet i huset.
Ejendommen har også pizzaovn.
Huset trænger til gennemrenovering både ude og inde, men har gode forudsætninger for at blive et smukt rustikt toscansk hus.
Jorden til ejendommen er primært skrående jord med vinranker og frugttræer.
Huset ligger som 2. sidste hus på en blind vej. Der ligger en lade på den anden side af vejen overfor huset, som ikke er en del af handlen.
Det er muligt at købe yderligere jord inkl. en anden mindre ejendom til renovering.
Der er ca. 5 min i bil ned til masser af indkøbsmuligheder og restauranter.
Se dronefilm af ejendommen:
Molazzana ligger 460 meter over havet og har en flot udsigt over dalen. Der er mange muligheder for at udforske området til fods, til hest eller på mountainbike via afmærkede ruter. Udsigten fra Cascio’s gamle fort bør man ikke snyde sig selv for. Ligeledes bør man prøve nogle af de specialiteter, som Garfagnana-dalen er kendt for nemlig pecorino ost, prosciutto og honning.
Afstande:
Lucca: 40 km
Pisa: 60 km
Firenze: 111 km
Viareggio: 68 km (havet)
Abetone: 59 km (skisportssted)