ToscanaProperty.dk

Assistance i forbindelse med køb af ejendomme

toscanaproperty.dk

Vi taler dansk, engelsk og italiensk

Please call us+39 3883 084876

Please send us an emailinfo@toscanaproperty.dk

  • Forside
  • Køb bolig
  • Sådan foregår et køb
  • Finansiering
  • Vi kan også
  • Lidt om os

Molazzana – lyst byhus med udsigt

Spørg for mere info om denne ejendom.

Pris: € 99.000 Sagsnummer: ID-MO175
Grundareal: 30 m2
Boligareal: 120 m2
Soveværelser: 3
Badeværelser: 1

Denne ejendom ligger som sidste hus i den lille hyggelige by Molazzana med masser af luft og udsigt.
Huset har alle forudsætninger for at kunne blive et rustikt toscansk stenhus med synlige stenvægge både ude og inde. Huset har allerede mange fine deltaljer med buer og mange vinduer – derfor er det dejligt lyst. Foran huset er der en lille terrasse, hvorpå man kan nyde morgenkaffen.

Huset er i tre plan inkl. Kælder.
Stueetagen består af entre, badeværelse/vaskerum, rummeligt lyst køkken med rustikt ildsted og lys stue med udgang til balkon med smuk udsigt. Den flotte stentrappe fører op til 1. Sal med tre store lyse soveværelser.

I kælderen er der god plads til opbevaring inkl. et mindre vin/fødevaredepot med konstant kølig temperatur. Kælderen har også en pizzaovn. Der er kun indgang til kælderen udefra – altså ikke via selve huset.

Til ejendommen hører en lille have. Der er parkeringspladser tæt ved huset.

Molazzana ligger 460 meter over havet og har en flot udsigt over dalen. Der er mange muligheder for at udforske området til fods, til hest eller på mountainbike via afmærkede ruter. Udsigten fra Cascio’s gamle fort bør man ikke snyde sig selv for. Ligeledes bør man prøve nogle af de specialiteter, som Garfagnana-dalen er kendt for nemlig pecorino ost, prosciutto og honning.

Molazzana by har en bager, apotek, bar, købmand, posthus og frisør.

Afstande:
Lucca: 40 km
Pisa: 60 km
Firenze: 111 km
Viareggio: 68 km (havet)
Abetone: 59 km (skisportssted)

Spørg for mere info om denne ejendom.