ToscanaProperty.dk

Assistance i forbindelse med køb af ejendomme

toscanaproperty.dk

Vi taler dansk, engelsk og italiensk

Please call us+39 3883 084876

Please send us an emailinfo@toscanaproperty.dk

  • Forside
  • Køb bolig
  • Lej feriebolig
  • Sådan foregår et køb
  • Finansiering
  • Vi kan også
  • Lidt om os

Molazzana – plads, udsigt og potentiale

SOLGT

Lejligheden er solgt 26. september 2025

Lejlighed beliggende i selve Molazzana by med flot udsigt til dalen og bjergene.
Lejligheden ligger øverst oppe som eneste lejlighed på 2. sal.
Lejligheden skal renoveres, men har stort potentiale til at blive en lækker lejlighed.

Flere af rummene har de gamle smukke rustikke klinker på gulvene.
Den indeholder følgende: Stort spisekøkken med åbent ildsted, stue med åbent ildsted, karbadeværelse på mezzaninen samt 3 værelser mod dalen, hvoraf det midterste har egen balkon med smuk udsigt.
Man vil med fordel kunne lave hoveddør oppe ved trappen, så man kan inddrage pladsen på reposen til lejligheden.

I Molazzana er der bager, posthus, apotek, bar/cafe, købmand, frisør og 2 minutters kørsel derfra ligger en restaurant.
Der er kun 5 minutters kørsel til Gallicano med supermarkeder, restauranter og forretninger.

Molazzana by ligger 460 meter over havet og har den flotteste udsigt over dalen. Der er mange muligheder for at udforske området til fods, til hest eller på mountainbike via afmærkede ruter. Udsigten fra Cascio’s gamle fort bør man ikke snyde sig selv for. Ligeledes bør man prøve nogle af de specialiteter, som Garfagnana-dalen er kendt for nemlig pecorino ost,  spelt, prosciutto og honning.

Energicertifikat er under udarbejdelse.

Afstande:
Lucca: 40 km
Pisa: 60 km
Firenze: 111 km
Viareggio: 68 km (havet)
Abetone: 59 km (skisportssted)

  • Dansk