*Ejendommen er solgt*
Denne ejendom har en fantastisk udsigt, som kan nydes fra den store terrasse ved siden af huset.
Huset ligger tæt på Gramolazzo sø, midt i et landskab der betragtes som et af de mere spektakulære i Garfagnanadalen/Toscana.
Ud over søen findes her de højeste bjerge i Alpi Apuane, hvor du kan gå ture på alle niveauer. De brede omkringliggende kastanjeskove er berømt for den gode kvalitet af deres svampe.
Desværre er vores billeder taget om vinteren, så vi har tilføjet et webbillede taget om sommeren.
Huset indeholder spisestue/stue med stor åben pejs, to soveværelser, badeværelse og køkken. Desuden er der en udestue, der også fungerer som vindfang/entre.
Til ejendommen hører også et anneks, der indeholder soveværelse, toilet og gang.
Både huset og annekset er i et plan og fremstår yderst velholdt.
Fra vejen fører den cementerede indkørsel ned til den lille garage og videre ned af en meget bred trappe, der slutter på en stor terrasse med de imponerende store rustikke stenfliser. Udsigten fra terrassen er fantastisk! Den lille have er beplantet med nogle frugttræer og græs.
Ejendommen er et godt bud på en billig feriebolig.
Se den smukke udsigt på videoen:
Afstande:
Lucca: 73 km
Pisa: 92 km
Firenze: 147 km
Abetone: 69 km (skisportssted)
Marinella di Sarzana: 47 km (havet)