Spørg for mere info om denne ejendom.
Smukt restaureret og rummeligt toscansk stenhus tæt på Firenze med terracotta gulve, originale bjælker og smukke klassiske møbler. Ejendommen ligger på en smuk blomsterdækket eng med fantastisk udsigt ud over det smukke område Mugello/Val di Sieve. Ejendommen ligger privat og tilbagetrukket.
Denne skønne ejendom består af to enheder: Hovedhuset og en lejlighed til gæster.
Hovedhuset består af fire store soveværelser, tre badeværelser med både badekar og bruser, tre store stuer og et veludstyret køkken. Gæsteboligen indeholder stue, spisestue, køkken, to soveværelser og to badeværelser.
Lejligheden har egen terrasse med pergola med vindruer i “loftet”.
På grunden er swimmingpoolen, som har en god størrelse (12m x 6m). Ved siden af poolen sørger kirsebær- og valnøddetræer for behagelig skygge. Grunden har udover blomstereng og græsplæne også mange frugttræer: Valnødder, figen, abrikos og kirsebær. Der vokser desuden en overflod af lavendel, rosmarin og timian i haven.
Fra hovedvejen er der fire km til ejendommen. Den første halvdel er asfalteret og den sidste er en klassisk grusvej, som er lidt stejl og kroget nogle steder, men meget velholdt.
Den nærmeste landsby er ti minutters kørsel væk. Der er flere forretninger, bank, apotek og bar/cafe. Der er flere gode restauranter indenfor kort afstand.
Ejendommen har været benyttet som udlejningsejendom og som privat bolig.
Afstande:
Firenze: 44 km
Pisa: 133 km
Bologna: 120 km