Spørg for mere info om denne ejendom.
Denne rustikke ejendom er beliggende på en bakke i meget private omgivelser, omgivet af skov og med udsigt til bjergkæden Apuanerne. Ejendommen er i flere niveauer.
Der er aflåst låge for enden af indkørslen, på pladsen foran huset er der plads til flere parkerede biler.
Indgangen til huset er via en lille veranda med terracotta-fliser og en imponerende massiv egetræsdør.
Indenfor er en rummelig og lys stue med store vinduespartier. Stort marmorkøkken med et egetræslangbord, stor smuk marmorvask og god bordplads. Der er udgang til den store terrasse både fra køkkenet og den ene stue. Stueetagen rummer yderligere en stue med pejs og egen terrasse.
Soveområdet er på de øverste etager: Første værelse på vej op af trappen er et soveværelse med eget badeværelse, walk-in garderobe og udsigt over haven.
På første sal har soveværelset udgang til terrasse, hvorfra man kan nyde udsigten. Det private badeværelse er meget lyst med tre vinduer, stor bruseniche, og der er forberedt installationer til et badekar.
Det tredje værelse er i ejendommens tårn med både privat terrasse og badeværelse.
På den nederste etage er der badeværelse, vaskeri, opbevaringsrum og et lyst kælderrum, der i øjeblikket benyttes til opbevaring.
Materialerne anvendt til renoveringen er af høj kvalitet: Vinduer og døre i eg, marmor fra Carrara og sten fra lokalområdet.
Ejendommens beliggenhed er fuldstændig privat. Villaen er omgivet af parklignende have.
Der er mange små hyggekroge på ejendommen. I haven er der en stor grill med spiseplads foran. En stenbuegang fører til den “hemmelige” have med springvand og yderligere spiseplads.
Ved det lille redskabsskur er der plads til at anlægge køkkenhave og udsigt over skov.
Ejendommen ligger ca. 15 minutters kørsel fra motorvejen og yderligere 1 km kørsel på grusvej gennem skoven. Dette sidste stykke er ikke velegnet til en lav bil.
Afstand til butikker: 4 km
Aulla: 10 km
La Spezia (havet): 27 km
Pisa lufthavn: 90 km
Genova lufthavn: 110 km