Ikke længere på markedet iflg Nubia
Denne ejendom er under oprettelse.
Huset ligger i rolige omgivelser udenfor Lajatico og har den smukkeste panoramaudsigt over det omkringliggende landskab og Pietracassia fæstningen.
Denne stemningsfyldte ejendom er på 210 m2, som fordeler sig på to etager. Huset indeholder: Rustikt lyst køkken, stue, badeværelse og soveværelse. Fra køkkenet er der adgang til stor veranda, hvor det er oplagt at nyde måltiderne samtidig med at man nyder udsigten. En intern trappe fører op til første sal, som består af køkken, bred entre, to soveværelse hvoraf det ene har en-suite badeværelse og yderligere et badeværelse med stort badekar. Der er også indgang udefra til første sal på bagsiden af huset.
Hovedhuset blev renoveret i 2005 med stor respekt for den typiske toscanske stil med synlige bjælker og terracotta klinker og facader med synlige sten. Taget er isoleret og der er lavet gulvvarme.
På grunden er der et udhus på 23 m2 med vaskeri, opbevaring og kælder, lade på 38 m2 og naturligvis swimmingpoolen med god plads til solsenge.
Der er et nyere solcelleanlæg (10 KW).
Ejendommen kunne være ideel at leje ud som en helhed eller som to selvstændige lejligheder. Man kan endda nyde en af etagerne imens den anden udlejes.
Lajatico er kendt for sit “Teatro del silenzio” (stilhedens teater), hvor den verdensberømte tenor Andrea Bocelli hvert år afholder koncert i de smukke omgivelser under åben himmel. Lajatico har både restauranter, supermarkeder og andre forretninger.
Afstande:
Pisa: 49 km
Firenze: 81 kmLucca: 55 km
Abetone (skisportssted): 122 km
Volterra: 23 km
Castiglioncello (strand): 44 km