Denne ejendom ligger i en hyggelig bjerglandsby med fantastiske udsigter.
Ejendommen er i tre plan og indeholder:
Indgang i stueetagen til åbent miljø med entre og stue med rustik pejs. Der er vaskemaskine, toilet og brusebad på denne etage.
1. sal indeholder det kæmpestore moderne spisekøkken med kogeø og udgang til den panoramiske balkon med udsigt over dalen og hustagene samt til bjergene.
2. sal består af det store soveværelse med håndvask og trappe op til en hems med ovenlysvindue. Hemsen er stor nok til en seng.
Få skridt fra hoveddøren er trappen ned til den lille private have med terrasse og redskabsskur. Der er lavet en pergola, som giver skygge til terrassen, hvor der er plads til et spisebord og stole.
Haven er indhegnet og lågen er aflåst.
Også fra haven er der smuk udsigt over dalen og bjergene.
Som et typisk Toscansk byhus er dette forbundet med andre huse.
Man kan køre til ejendommen i en lille bil for at læsse af og på, men bilen skal parkeres på den fælles parkeringsplads i starten af byen. Det tager ca. 4 minutter at gå fra parkeringspladsen. Man er derfor ikke generet af støj fra trafik.
Ejendommen er et godt bud på en feriebolig.
Gallicano ligger ca. 35 km nord for turistmagneten, Lucca i det grønne Garfagnana mellem bjergkæderne Apuanerne og Appenninerne. Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning. Fra Gallicano er der mange udflugtsmål: Vandrestier, som kan udforskes til fods, på hesteryg eller mountainbike, mens byen byder på alt fra svømning til tennis, fodbold og atletik. Hver onsdag formiddag hele året rundt er der marked i den gamle bymidte.
Energiklasse: “G”
Afstande
Cafe/købmand: 10 m
Gallicano: 7 km
Castelnuovo Garfagnana: 19 km
Lucca: 36 km
Firenze: 99 km
Versilia kyst: 61 km
Pisa lufthavn: 53 km