Midt i naturskønne og private omgivelser udenfor Fosciandora ligger denne velholdte ejendom med fantastisk panoramaudsigt over dalen og bjergene.
Det første man ser, når man ankommer til ejendommen, er den store terrasse/veranda med de smukke søjler.
Verandaen er næsten samme længde som hele huset.
Ejendommen er i 2 plan, som fordeler sig således:
Stueetagen indeholder åbent miljø med stort køkken, spiseafdeling og stue med pejs. Både fra stuen og køkkenet er der døre ud til den store veranda. Der er desuden badeværelse og soveværelse med udgang til verandaen. Den smukke trætrappe fører op til husets 1. sal, hvor der er 2 soveværelser, badeværelse og stue med udgang til haven.
Fra terrassen kan man nyde den smukke udsigt, der inkluderer Toscana’s højeste bjerg: Pania delle Croce.
Grunden er anlagt med græs og skov. Der er flere frugttræer på grunden.
Fra asfaltvejen går der en privat vej op til ejendommen. Denne vej er cementeret. Foran ejendommen er der nogle store niveauer, som kan udnyttes til parkering, swimmingpool (kræver tilladelse) legeplads osv.
En indflytningsklar og velholdt ejendom, der også kunne egne sig som ferie udlejningsejendom.
Se dronefilm:
Landsbyen Fosciandora bærer stadig meget præg af de gamle historiske bygninger og fæstningsværker. Fra byen er der en fantastisk udsigt over Serchio-dalen nedenfor, de små bondehuse, terrasser med vinmarker og den smukke natur.
Afstande:
Lucca: 46 km
Pisa: 63 km
Firenze: 115 km
Abetone: 48 km
Havet: 73 km