ToscanaProperty.dk

Assistance i forbindelse med køb af ejendomme

toscanaproperty.dk

Vi taler dansk, engelsk og italiensk

Please call us+39 3883 084876

Please send us an emailinfo@toscanaproperty.dk

  • Forside
  • Køb bolig
  • Sådan foregår et køb
  • Finansiering
  • Vi kan også
  • Lidt om os

Cortona – vin, oliven, panorama & pool

Spørg for mere info om denne ejendom.

Pris: € 1.200.000 Sagsnummer: ID-CO284
Grundareal: 5.000 m2
Boligareal: 220 m2
Soveværelser: 5
Badeværelser: 3

Ejendommen er et dejligt restaureret stenhus beliggende kun et par minutters kørsel fra middelalderbyen, Cortona. Huset er smukt omgivet af oliven og privat have med udsigt over dalen og Cortona i forgrunden.

Ejendommen fordeler sig på tre etager.
Stueetagen rummer gæsteafsnittet med to soveværelser, badeværelse og åbent miljø med køkken og stue med pejs.
Størstedelen af beboelsen ligger på de to øverste etager og består af køkken, spisestue, badeværelse og vaskeri på første sal. En trappe fører op til den store rustikke stue med pejs. På denne etage finder man også tre soveværelser og et badeværelse.

Huset er blevet restaureret i den traditionelle toscanske stil og de rustikke detaljer såsom kastanjebjælker, terracotta klinker, originale stenvaske, og de smukke stenrammer omkring vinduer og døre er bevaret.

Udenfor er der forskellige områder, hvor man kan sidde og betragte den vidunderlige panoramaudsigt. Den store 12 × 6 m swimmingpool er placeret tæt på huset og nyder også godt af den enestående udsigt.

Den originale pizzaovn fungerer stadig og er et perfekt sted til tilberedning af måltiderne. Grillpladsen er delvist overdækket af en pergola. Oliventræer og vinstokke giver ejendommen yderligere karakter til stemningen og skaber de perfekte rammer omkring huset.
Hele ejendommen er hegnet ind og der produceres ca. 200 liter vin om året.

Alle installationer er i perfekt stand og solceller gør hjemmet selvforsynende. Faciliteter er tæt på, og andre interessante toscanske byer kan nås via motorvejen Siena/Perugia og A1 Autostrada, der begge er indenfor kort afstand af ejendommen.

Cortona by er mindre end 10 minutters kørsel væk og tilbyder alt, hvad man ville forvente af en malerisk toscansk by. Cortona har mange restauranter, butikker, caféer/barer og historiske steder. Byen er meget livlig med festivaler og udendørs sommerarrangementer.

 

 

Spørg for mere info om denne ejendom.