Denne gennemrestaurerede ejendom har storslået udsigt over de smukke og uspolerede dale. Ejendommen ligger på en bakketop udenfor Città di Castello i naturskønne omgivelser i det nordlige Umbrien. Renoveringen er foregået med stor respekt for de lokale traditioner med synlige kastanjebjælker og synlige stenmure krydret med smukke buer.
Denne smukke villa i 4 niveauer består af en selvstændig lejlighed på 70 m2 udover selve hovedbeboelsen.
I stueplan indeholder villaen 2 soveværelser, badeværelse, toilet og vaskerum.
1. sal består af 3 store rum en-suite: Stue, spisestue og lækkert køkken.
På 2. sal ligger lejligheden med egen indgang. Den indeholder 2 soveværelser, stue, spisekøkken og badeværelse. På 3. sal er der et “tårnværelse”, der kan benyttes som børneværelse.
På den ene side af villaen er der et hyggeligt rum med pizzaovn og god plads til at bage og kokkerere i tørvejr/skygge.
På grunden findes desuden en nyere hestestald med 4 bokse, saltvands swimmingpool på 10×5 m med spa og fantastisk udsigt. Udsigten kan man også vælge at nyde fra en af de mange store sydvendte terrasser. Der er en mindre olivenlund med ca. 25 træer.
Ejendommens beliggenhed er ideel med henblik på at besøge historiske byer eller blot slappe af ved poolen. Der er desuden kun kort afstand til de lokale butikker og markeder samt til sightseeing byer som Arezzo, Assisi, Perugia, Siena og Firenze. Rom kan nås med hurtig-tog fra Arezzo på omkring 1 time. Adriaterhavskysten er blot 90 minutters kørsel væk, mens der er omkring 2,5 time til Middelhavet.
Se dronefilmen:
https://youtu.be/aKpFspGvrfU
Afstande:
Toscana (Region): 15 km
Arezzo: 39 km
Assisi: 69 km
Perugia: 55 km
Siena: 107
Firenze: 120 km
Rom: 221 km