Ejendommen er solgt.
Den ideelle ejendom for dig, der er på udkig efter et typisk toscansk stenhus og gerne vil bo på landet. Her er de perfekte rammer for at nyde det smukke landskab, og der er god plads til gæster, familie og venner på besøg eller udlejning.
Ejendommen er i to plan og er opdelt i tre selvstændige enheder: To lejligheder og hovedbeboelsen.
Ejendommen omfatter have med swimmingpool, smedejerns pavillon og statuer, som pryder denne parklignende have. Haven er særdeles velplejet og beplantet med oliven, cypresser og andre planter, der er karakteristiske for området. Der er 360-graders panoramaudsigt til det smukke omkringliggende landskab.
Adgangen til ejendommen er via en velholdt grusvej flankeret af en allé af cypresser og gennem den grønne park. Der er aflåst port til ejendommen.
Ejendommen er beliggende i de smukke grønne bakker ved Pisa med en ekstraordinær flot panoramaudsigt over de omkringliggende bakker, omgivet af natur og tæt på middelalder landsbyen Castellina Marittima med kun godt 20 km til Middelhavet.
Stenhuset er i fremragende stand – renoveret med stor sans for at fremhæve og bevare de typiske rustikke toscanske detaljer.
Chianni er en smuk landsby med charmerende smalle stræder, og overalt er de smukke stenhuse med til at præge byen.
Den lille by er omgivet af bakker, hvis farver skifter med årstiden. Den frodige skov med de mange stier er velegnet til vandreture, mountainbike ture og naturoplevelser. Naturelskere kan nyde det rige dyreliv, vandfald og roen.
Chianni byder også på en offentlig swimmingpool, der er åbent i sommer halvåret.
Afstande:
Pisa: 46 km
Firenze: 83 km
Lucca: 76 km
Livorno: 51 km
Volterra: 31 km
Middelhavet: 23 km
Gavorrano Golf Club: 102 km