Dette charmerende og velholdte byhus i den gamle bydel i Chianciano er en lille perle. Et rigtigt hyggeligt hus, hvor man ikke skal tænke på renovering og som er helt klar til indflytning.
Huset er sammenbygget på den ene side med en anden bygning og med en trappepassage på den anden side. Huset er i to plan og indeholder: Entre, to badeværelser, soveværelse, stort værelse, lille fint køkken med udgang til balkon og nyere badeværelse, spisestue, lille hyggehule med marmorhylder, stort vaskerum og eksternt mindre kælderrum. Stentrappen er charmerende rustik og er smukt præget af mange års brug.
Balkonen har markise og panoramaudsigt over byens tage, marker og bjerge.
Huset har velfungerende centralvarme via gasfyr.
Huset sælges med alt inventar (undtaget enkelte personlige effekter).
Chianciano Vecchia (den gamle bydel) ligger næsten uberørt af tidens gang oppe på bakketoppen, dog er der lidt forretninger og god restaurant, hvor den lokale stemning og udsigt kan nydes. Nedenfor ligger den “nye” bydel med mange hoteller, butikker o.s.v. Her findes de termiske kilder med helbredende virkning på forskellige indvortes sygdomme. Der findes en helt fantastisk spa i Chianciano, hvor “almindelige” italienere kommer for at få det godt eller for at komme til at se bedre ud. I Parco Fucoli får man udleveret et bæger ved indgangen, og så kan man gå rundt, drikke lidt af kilderne og blive sund og glad.
Chianciano ligger i det klassiske Toscana midt mellem Firenze mod nord og Rom mod syd – tæt på Siena og Greve.
Afstande:
Firenze: 128 km
Rom: 165 km
Pisa: 211 km
Middelhavet (Grosseto): 115 km