I smukke rolige omgivelser syd for Castelnuovo di Garfagnana ligger denne villa. Villaen har den mest fantastiske panoramaudsigt næsten 360 grader rundt.
Villaen er i tre plan indeholder to køkkener, stor opholdsstue med pejs, tre badeværelser, mindre opholdstue, toilet, rummeligt værksted, gildesal med køkken, bar og pejs, vaskerum med god skabsplads og garage/teknikrum under huset. Hele huset er yderst velholdt med mange detaljer. Hele den velplejede have er indhegnet og der er 2 låger for indkørsel med biler. Den ene fører ned til garagen under huset, den anden op foran hovedtrappen. Villaen har en stor veranda, hvorfra udsigten til Toscana’s højeste bjerg, “Pania della Croce” kan nydes. Denne smukke udsigt er der også fra swimmingpoolen. I haven er der også pizzaovn, fiskedam samt overdækket spiseplads med stenbord og bænke.
Denne ejendom har helt sin egen gennemførte stil.
Castelnuovo er hovedstaden og hjertet i det grønne Garfagnana og udgør den nordlige del af Serchio dalen, beliggende mellem bjergkæderne Apuanerne og Appenninerne.
Fra Castelnuovo er der masser af udflugtsmål: Vandrestier, der kan udforskes til fods, på hesteryg eller på mountainbike, mens byen byder på alt fra svømning til tennis, fodbold og atletik.
En stor turistattraktion og mødested for hele befolkningen i Garfagnana, er det gamle marked, som stammer helt tilbage fra middelalderen. På dette marked var det muligt at købe, sælge og bytte varer for den lokale producent eller landmand. Det afholdes hver torsdag morgen i gaderne og på pladser i den gamle bydel.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning. Indenfor indenfor den befæstede by, er der en del gode restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
Afstande:
Til havet: 40 km
Abetone: 45 km (skisportssted)
Pisa: 60 km
Firenze: 115 km
Lucca centrum: 45 km