Taget af markedet iflg Roy juli 2022.
Nybygget ejendom med swimmingpool smukt placeret med den flotteste panoramaudsigt over Garfagnana-dalen og bjergene.
Ejendommen er i 3 plan og har verandaer, terrasser, pool og god plads til parkering tæt på ejendommen.
Kælder – bliver pt udnyttet som selvstændig lejlighed med soveværelse, badeværelse, stort åbent lyst miljø med stue, køkken og spiseplads. Desuden er der er vaske/teknikrum.
Lejligheden har egen indgang med stor terrasse foran med udsigt mod dalen.
Rundt om kælderen er der støbt en ekstra væg for at sikre ventilation og undgå fugt.
Stueetage – foran hovedindgangen til ejendommen findes den ene veranda. Etagen indeholder entre, stue, soveværelse, badeværelse, lyst spisekøkken med udgang til veranda/terrasse og haven.
1. sal – på denne etage er 2 badeværelser og 3 rum, der bliver udnyttet som soveværelser.
Grunden til ejendommen er udlagt som have med olivenlund på 30 træer. Swimmingpoolen er 11 x 4 meter og ligger privat placeret på et niveau oppe bag huset.
Overalt på grunden kan den betagende panoramaudsigt nydes.
Ejendommen er opvarmet med gas, har egen kloak og privat indkørsel.
Se dronefilm
Castelnuovo er hovedstaden og hjertet i det grønne Garfagnana og udgør den nordlige del af Serchio dalen, beliggende mellem bjergkæderne Apuanerne og Appenninerne.
Fra Castelnuovo er der masser af udflugtsmål: Vandrestier, der kan udforskes til fods, på hesteryg eller på mountainbike, mens byen byder på alt fra svømning til tennis, fodbold og atletik.
En stor turistattraktion og mødested for hele befolkningen i Garfagnana, er det gamle marked, som stammer helt tilbage fra middelalderen. På dette marked var det muligt at købe, sælge og bytte varer for den lokale producent eller landmand. Det afholdes hver torsdag morgen i gaderne og på pladser i den gamle bydel.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning. Indenfor indenfor den befæstede by, er der en del gode restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
Afstande:
Til havet: 40 km
Abetone: 45 km (skisportssted)
Pisa: 60 km
Firenze: 115 km
Lucca centrum: 45 km