Denne lejlighed ligger i et stille område i Barga. Ejendommen er nybygget i god stil og ligger i stueetagen med egen låge/indgang.
Lejligheden består af stue/køkken med udgang til terrasse, badeværelse, opbevaringsrum, to soveværelser hvoraf det ene har udgang til haven, en mindre sidebygning med plads til opbevaring, vaskemaskine etc.
Der er en lille indhegnet forhave samt en lidt større have bag huset. Ejendommen er gas-opvarmet. Der er parkeringspladser foran ejendommen.
Lejligheden er bygget i 2014 og det eneste, der mangler før indflytning er hvidevarer og køkkenelementer. Disse regnes i Italien for løsøre og er derfor ikke altid inkluderet i en handel.
Barga er en lille perle 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med begrænset indkvartering, men med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren. Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning og indenfor den befæstede by, er der mange fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
En lille perle med leben og masser af karakter.
Afstande:
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)
Pisa: 55 km
Firenze: 100 km
Lucca centrum: 35 km