ToscanaProperty.dk

Assistance i forbindelse med køb af ejendomme

toscanaproperty.dk

Vi taler dansk, engelsk og italiensk

Please call us+39 3883 084876

Please send us an emailinfo@toscanaproperty.dk

  • Forside
  • Køb bolig
  • Sådan foregår et køb
  • Finansiering
  • Vi kan også
  • Lidt om os

Barga – udsigt, have og gåafstand til alt

Velholdt og spændende lys ejendom beliggende i Barga’s gamle bydel, Centro Storico.
Ejendommen er på fire etager inkl. kælder og har egen indhegnet have lige på den anden side af en meget lille vej.
Ejendommen er indrettet som B&B samt privat bolig for ejerne.

I husets stueplan er en lille læsestue, hall, badeværelse, soveværelse samt et stort åbent miljø, som pt. bliver benyttet som stue og kontor af ejerne.
Der er udgang til en lille balkon fra det store rum.

Den smukke trappe fører op til husets første sal med gang, tre store soveværelser alle med privat badeværelse. To af soveværelserne har også udgang til egen balkon med fantastisk smuk udsigt over byen, dalen og bjergene i det fjerne. Der er desuden et stort vaskerum på denne etage.

På anden sal er der gang, stort opbevaringsrum til linned, to badeværelser og tre soveværelser.

I den hyggelige kælder er der et rum, der pt. bliver brugt som køkken, et stort lokale, der bruges som morgenmadslokale/stue samt et opbevaringsrum. Der er trappe ned til kælderen fra stueetagen samt indgang fra gadeplan.
Kælderen er dejlig lys takket være glasdøren og det store vindue.

Direkte på den anden side af den lille vej ligger den indhegnede have med fantastisk udsigt til bjergene og over Barga by. Der er udekøkken, grill og pizzaovn samt mange hyggekroge både med sol og i skyggen af den hyggelige pergola med vinranker. En stor del af haven er udlagt som køkkenhave.
Muren omkring haven er høj mod gaden og lav mod dalen, så udsigten også kan nydes, når man sidder i haven.

Fra ejendommen kan man nyde synet af Toscanas højeste bjerg: Pania della Croce. Et imponerende syn.

Ejendommen ligger i gå-afstand til alt: Restauranter, barer/cafeer, hyggelige piazza’er, is-cafe, forretninger, teater og et rigt kulturliv.

Middelalderbyen Barga er en lille by 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren.
Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnanadalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning. Indenfor bymuren er der flere fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.

En lille perle med leben og masser af karakter.

Afstande:
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)
Pisa: 55 km
Firenze: 100 km
Lucca centrum: 35 km