Denne charmerende rustikke ejendom var tidligere en lille gård. Den ligger kun 3 km fra kultur- og middelalderbyen, Barga. Der er betagende udsigt over byen og de naturskønne omgivelser.
Ejendommen er gennem-renoveret for ca. 12 år siden og rummer nu mange unikke detaljer, der giver huset sin helt egen hyggelige og rustikke stemning.
De 3 etager fordeler sig således:
Stueetage – antik egedør fører ind i entre med garderobe og bruserum. Der er 2 yderligere værelser på stueetagen, som pt benyttes som køkken med spiseplads og et ekstra soveværelse. Fra køkkenet er der en glasdør, der fører ud til stor åben terrasse til sommerspisning og med smuk udsigt over de flotte omgivelser.
Første sal – der er en vidunderlig spisestue med den oprindelige pejs. Spisestuen giver med sine røde vægge og antikke indretning en intim atmosfære til spisningen. Desuden er der på denne etage en solrig stue med udsigt over haven.
Øverste etage – der er 2 soveværelser , badeværelse og en mindre tv-stue. Alle disse værelser er oser af karakter og stemning.
Alle etagerne er forbundet via en antik intern trappe.
Grunden til ejendommen er anlagt som have med græsplæne, frugt og oliventræer og vinstokke. På grunden er et mindre skur til værktøj.
Barga er en lille perle 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med begrænset indkvartering, men med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren. Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning. Indenfor i den gamle bydel, er der mange fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
En lille perle med leben og masser af karakter.
Afstande:
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)
Pisa: 55 km
Firenze: 100 km
Lucca centrum: 35 km