Ejendommen er taget af markedet iflg mail fra sælger Helen
Særdeles spændende ejendom beliggende i mindre bjerglandsby tæt på kulturbyen Barga. Ejendommen er i flere niveauer og har tidligere været flere bygninger, der smagfuldt er renoveret til en smuk og velfungerende bolig med gæsteanneks. Ejendommen har panoramiske balkoner, terrasser, rummelig og velanlagt have, terrasser, pool og både solpaneler og solceller.
Fra ejendommens parkeringsplads er der en terracotta belagt sti til husets hovedindgang, der fører ind i husets hjerte, nemlig stuen med pejsen. Stuen er forbundet med det åbne moderne køkken.
I køkkenet har man lavet et smukt mix af nye glatte detaljer, som blander sig med de gamle vægge med synlige sten – en af kendetegnene for de gamle toscanske bygninger. Der er dør fra køkkenet ud til terrassen med mulighed for at nyde måltiderne overdækket eller under åben himmel.
Fra husets hjerte fører en gang til et soveværelse og badeværelse.
En moderne trappe danner er en flot kontrast med det originale murværk, som er nænsomt renoveret. På det øverste niveau er den tidligere lade, der er omdannet til en stor hyggelig stue med egen indgang.
Desuden er der yderligere et rummeligt værelse, der pt benyttes som kontor. Værelset har udgang til den store overdækkede balkon ligesom det sidste soveværelse på etagen. Dette soveværelse har eget badeværelse.
Gæsteannekset ligger en niveau under køkken og stue. Annekset har egen indgang og består af hyggeligt soveværelse og badeværelse.
I kælderen er der flere gode tørre rum med højt til loftet. De benyttes pt til opbevaring, fitness lokale, vaskerum, fyrrum til både gas og brænde. Styringen til solceller og paneler er ligeledes i kælderen.
Udenoms arealerne tæt på huset er alle belagt med sten og der er mange hyggekroge, hvor man kan nyde de smukke omgivelser, den betagende udsigt og duften af de mange lavendel buske. Der er flere oliventræer og frugttræer på grunden, som er i flere niveauer og yderst velplejet.
Til ejendommen er carport til 2 biler og plads til flere parkerede biler samt aflåst port mod vejen. Hele ejendommen er hegnet ind.
Det er et system for vandindsamling samt til vanding af haven.
Swimmingpoolen er 10m x 4m . Under poolen er teknikrummet.
En ejendom, hvor der ikke er gået på kompromis med valget af materialer.
Barga er en lille perle 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med begrænset indkvartering, men med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren. Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning. Indenfor den befæstede by, er der mange fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
En lille perle med leben og masser af karakter.
Afstande:
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)
Pisa: 55 km
Firenze: 100 km
Lucca centrum: 35 km