Et ophold i dette smukke hus, vil få dig til at føle dig som om du er hjemme.
Ro, idyl og smuk natur er nogle af nøgleordene.
Villaen er beliggende i ti hektar privat skov med anlagt have, olivenlund og terrasser, så privatlivet prioriteres højt her. Dog er man kun ca. en km fra den charmerende kulturby, Barga. Det er muligt at gå til Barga via smukke skovstier.
Villaen er restaureret med luksus og plads i tankerne, men har også en traditionelt toscansk stemning.
De tre soveværelser med egne badeværelser er rummelige, alle med en fantastisk udsigt. Villaen har solskin fra tidlig morgen til sen eftermiddag, og der er masser af rolige hyggekroge i haven til at slappe af på liggestole, enten i solen eller under pergolaens skygge af kiwi, blåregn eller under et oliventræ. Der er naturligvis både pizza-ovn og grill.
Med udsigt over poolen findes en skyggefuld terrasse.
Den smukke gårdhave indbyder til udendørs spisning. Ejerne, Simon og Anne bor i nærheden og er klar til at gøre din ferie endnu mere oplevelsesrig.
Barga er en lille perle 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med begrænset indkvartering, men med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren. Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning. Indenfor den gamle bymur, er der mange fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
En lille perle med leben og masser af karakter.
Afstande:
Til havet: 60 km
Pisa: 55 km
Firenze: 100 km
Lucca centrum: 35 km