Tæt på kulturbyen Barga troner denne majestætiske ejendom på en skråning med den mest fantastiske panoramaudsigt.
Ejendommen ligger for enden af en grusvej. Der er derfor utrolig fredfyldt og med alle muligheder for at fordybe sig i den smukke udsigt og nyde den velholdte have. Der er en hel del vinranker, oliventræer og frugttræer på grunden.
Nederste etage består af garage og tre rummelige opbevaringsrum, der sagtens kan udnyttes til værelser.
Udover det indeholder ejendommen følgende: Spisekøkken med åben pejs, stue med pejs, fire soveværelser, to badeværelser, lang balkon på forsiden af huset og stor terrasse ovenpå garagen. En del af den øverste etage er ikke renoveret, men der kan laves et par værelser mere. Der er naturligvis også en stor pizzaovn og en muret grill. Der er mange muligheder for at nyde sol, skygge og udsigt rundt omkring ejendommen.
Huset er opvarmet af gas og kan suppleres med de to pejse.
Barga er en lille perle 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med begrænset indkvartering, men med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren. Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning. Indenfor den befæstede by, er der mange fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
En lille perle med leben og masser af karakter.
Afstande:
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)
Pisa: 55 km
Firenze: 100 km
Lucca centrum: 35 km