Denne store villa har et imponerende trappemiljø fra gadeplan op til huset.
Villaen er bygget i 1925 og er opdelt i to selvstændige boliger med egne indgange. Den mindste er en lejlighed med soveværelse, stue, opbevaringsrum, teknik/vaskerum og badeværelse. Den store del af huset består af tre soveværelser, køkken, balkon, tre stuer, karbadeværelse, gange, smuk lys marmortrappe og øverst oppe et rummeligt tårnværelse med vinduer på to af siderne.
Fra tårnværelset og balkonen er der en fantastisk udsigt.
Garagen til ejendommen er rummelig, der er hegn om hele ejendommen og aflåst låge til gaden. Haven er velholdt. Det er muligt at købe møblerne med.
Barga er en lille perle 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med begrænset indkvartering, men med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren. Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der marked hele dagen 2. søndag i hver måned.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost og honning og indenfor den befæstede by er der mange fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
En lille perle med leben og masser af karakter.
Afstande:
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)
Pisa: 55 km
Firenze: 100 km
Lucca centrum: 35 km