ToscanaProperty.dk

Assistance i forbindelse med køb af ejendomme

toscanaproperty.dk

Vi taler dansk, engelsk og italiensk

Please call us+39 3883 084876

Please send us an emailinfo@toscanaproperty.dk

  • Forside
  • Køb bolig
  • Sådan foregår et køb
  • Finansiering
  • Vi kan også
  • Lidt om os

Barga – stor lejlighed i palazzo tæt på alt

Taget af markedet marts 2023.
Stor og enestående lejlighed beliggende inden for murene i den gamle bydel i Barga.

Lejligheden ligger på første sal i et “palazzo tipico” i Barga’s historiske centrum og nås via trappen på kun 12 trin op fra den fælles indgang (med dørtelefon) i gadeplan. Lejligheden har privat indgang på første sal.

Lejligheden indeholder entre, stor stue, yderligere en gang eller studie, soveværelse med smuk stenbue, stort spisekøkken med rustik pejs, badeværelse, fordelingsgang med udgang til den lille altan og yderligere et soveværelse med privat og meget stort badeværelse.

Lejligheden har de rustikke cotto-klinker og smukt mørkt træ på gulvene, smukke stenbuer og synlige kastanjebjælker i loftet.

Lejligheden ligger på et hjørne i nærheden af Piazza Annunziata og er indenfor gåafstand fra butikker, barer/cafeer, restauranter, is-cafe og de mange stemningsfulde piazza’er.

Ejendommen har desuden to kælderrum med adgang direkte fra lejligheden.
Det ene kælderrum er indrettet som vaskeri.

Ejendommen har centralvarme via gas.

Energiklasse: “E”

Barga er en lille perle 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med begrænset indkvartering, men med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren. Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost, honning og indenfor bymuren, er der mange fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
En lille perle med leben og masser af karakter.

Afstande:
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)
Pisa: 55 km
Firenze: 100 km
Lucca centrum: 35 km