Fritliggende villa med swimmingpool, fantastisk udsigt til bjergene og den smukke Garfagnana-dal. Ejendommen er for nylig blevet renoveret og der er gjort meget ud af at bevare ejendommens oprindelige karakter og charme. De traditionelle detaljer er på smuk vis forenet med det moderne køkken og de nye lækre badeværelser. Kombinationen er særdeles velfungerende og hyggelig.
Ejendommen er fordelt på tre niveauer og indeholder:
Entré, to stuer, det topmoderne køkken, spisestue, fire soveværelser (hvoraf det ene er en-suite), tre badeværelser, toilet/vaskeri og et studieområde. Ejendommen har terracotta klinker overalt, synlige bjælker og de originale vinduer.
Indretningen af huset med flere indgange og alle terrasserne giver mange muligheder for samvær – enten samlet eller fordelt rundt på de mange hyggekroge.
Villa’en er omgivet af en indhegnet og velholdt have. Rundt om villaen er der flere terrasser, pergola og hyggekroge til al-fresco spisning. Kort sagt mange muligheder for at slappe af og nyde omgivelserne, hvad enten man foretrækker sol eller skygge. Omkring den nye swimmingpool er der god plads til solsenge og parasoler.
Haven er indhegnet, så den er velegnet til både børn og hunde.
Dette er en unik ejendom hvis mage sjældent kommer på markedet og den er virkelig en ægte toscansk perle.
Energiklasse: “G”
Middelalderbyen Barga er en lille perle 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren.
Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnana-dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost, spelt og honning. Indenfor bymuren er der mange fremragende restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
Barga er en lille perle med leben og masser af karakter.
Afstande
Barga: 5 km
Togstation: 5 km
Fornaci di Barga: 5 km
Lucca: 40 km
Pisa lufthavn: 55 km
Firenze: 100 km
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)