Ejendommen er solgt.
Dette historiske hus med fantastisk udsigt er beliggende på en bjergtop i den maleriske landsby, Limano, kun en kort køretur fra Bagni di Lucca og ikke langt fra Lucca.
Et perfekt område for den, der ønsker fred og ro langt fra det travle liv.
Adgang til ejendommen sker via en trappe, der fører op til den private terrasse.
Fra indgangen, der ligger på første sal, er der to trapper.
Den første går op til den store hems, og den anden ned til stueetagen, hvor du vil finde badeværelset og yderligere to soveværelser samt en kælder, hvor ejeren for nyligt har installeret oliefyr til centralvarme.
Huset er på tre etager med indgang, køkken, stue og to soveværelser på første sal.
Huset er indrettet med fire soveværelser og et badeværelse, men ved en renovering er der mulighed for at tilføje flere soveværelser og badeværelser efter ønske.
Til huset hører en lille køkkenhave med en utrolig smuk udsigt over Lima-dalen.
Energiklasse: “G”
Bagni di Lucca er beliggende mellem bjergene i Tosco Emiliano, 152 meter over havets overflade.
Byen er en sand oase af fred og ro. Indbyggernes hjertelighed, det milde klima og de termiske bade, gør dette sted til et ideelt rejsemål/udflugtssted for turister og lokale.
Bagni di Lucca har været kendt for sine varme kilder lige siden romertiden. Indtægterne fra disse termiske bade udviklede Bagni di Lucca til et meget besøgt turistmål for specielt englændere – en afslappende og behagelig oase.
Byen var sommerresidens for Napoleon og hans søster, Elisa. Et casino og et stort dansested blev opført, og gambling blev en stor del af nattelivet.
I området omkring Bagni di Lucca produceres pap, kridt og plast. Der er stadig aktive termiske bade i byen, hvor et besøg i det varme kildevand kan anbefales.
Afstande:
Forretninger: 5 km
Lucca: 29 km
Pisa: 47 km
Firenze: 101 km
Abetone: 38 km (skisportsted)
Viareggio: 58 km (havet)