Ejendommen er en del af en lille klynge huse på toppen af bjerget. Huset er forbundet med naboejendommene.
Stenhuset er på tre etager inkl. kælder.
I stueplan er der, via en stor smuk terrasse foran huset, indgang til åbent miljø med køkken og stue med rustik pejs, spisestue, gang, badeværelse og soveværelse.
Fra stuen er der trappe op til første sal, hvor der er endnu et soveværelse.
Til kælderen er der både adgang via selve huset og udefra. Kælderen består af to rum, hvoraf det ene er indrettet som vaskerum. Foran kælderen er der en hyggelig terrasse, der er forbundet med terrassen foran indgangsdøren.
Ejendommen fremstår i god stand og er renoveret med stor respekt for de gamle toscanske traditioner med synlige kastanjebjælker i loftet og cotto klinker på gulvene.
Opvarmning via gas.
Det er muligt at tilkøbe ca. 5.000 m2 jord, som ligger ca. 150 meter fra huset.
Der er parkeringspladser ca. 50 meter fra ejendommen.
Der er kun 1,5 km til centrum af Bagni di Lucca med forretninger, barer/cafeer og restauranter.
Bagni di Lucca er beliggende mellem bjergene i Tosco Emiliano, 152 meter over havets overflade.
Byen er en sand oase af fred og ro. Indbyggernes hjertelighed, det milde klima og de termiske bade, gør dette sted til et ideelt rejsemål/udflugtssted for turister og lokale.
Bagni di Lucca har været kendt for sine varme kilder lige siden romertiden. Indtægterne fra disse termiske bade udviklede Bagni di Lucca til et meget besøgt turistmål for specielt englændere – en afslappende og behagelig oase.
Byen var sommerresidens for Napoleon og hans søster, Elisa. Et casino og et stort dansested blev opført, og gambling blev en stor del af nattelivet.
I området omkring Bagni di Lucca produceres pap, kridt og plast. Der er stadig aktive termiske bade i byen, hvor et besøg i det varme kildevand kan anbefales.
Afstande:
Lucca: 29 km
Pisa: 47 km
Firenze: 101 km
Abetone: 38 km (skisportsted)
Viareggio: 58 km (havet)