Ejendommen er solgt af ejer.
Særdeles velholdt og indflytningsklar ejendom i bjerglandsby – kun 5 km fra Bagni di Lucca’s centrum.
Ejendommen er i 4 plan og er indrettet således:
Indgang i stueplan til åbent miljø med køkken, stue og spiseplads. Der er desuden udgang til den lille indhegnede have med terrasse fra køkkenet.
Marmortrappen fører op til 1. salen, hvor der er fordelingsgang, badeværelse med stor håndklædevarmer, soveværelse med god skabsplads og stue med lukket pejs. Der er en dør fra stuen, som er en af de oprindelige indgange til huset.
På 2. sal er der fordelingsgang, master-soveværelset, stort og smukt badeværelse med spa-bad, to håndvaske og meget rummeligt brusebad. På etagen er der også udgang til den lille overdækkede balkon med ovenlysvindue på bagsiden af huset.
Trappen til den øverste etage er belagt med cotto-klinker. På denne etage er to rum, som pt bruges som soveværelse og kontor.
Bagsiden af huset vender ud mod flere haver og med masser af lys. Forsiden af huset har udsigt over byens piazza. Oprindelig var huset to selvstændige enheder – derfor de to indgange på husets forside.
I dele af huset er der de smukke lofter med synlige kastanjebjælker.
Det meste af haven er flisebelagt. Der er et lille opbevarings/teknikrum, hvori oliefyret står.
Der er udvendige skodder på alle vinduer og døre.
Ejendommen har tidligere været benyttet som helårsbeboelse.
Huset er forbundet med nabohuset på en side.
Fælles parkering er meget tæt på ejendommen.
Energiklasse: “G”
Bagni di Lucca har været kendt for sine varme kilder siden romertiden. Indtægterne fra disse termiske bade udviklede Bagni di Lucca til et meget besøgt turistmål – en afslappende og behagelig oase.
Bagni di Lucca er meget populært område. Der er flere gode restauranter, barer/cafeer, ugentligt markedsdag, forretninger, bank, apotek, posthus og station.
Byen var sommerresidens for Napoleon og hans søster, Elisa. Et casino og et stort dansested blev opført, og gambling blev en stor del af nattelivet.
I området omkring Bagni di Lucca produceres pap, kridt og plast. Der er stadig aktive termiske bade i byen, hvor et besøg i det varme kildevand kan anbefales.
Afstande:
Lucca: 37 km
Pisa: 54 km
Firenze: 111 km
Abetone: 40 km (skisportsted)
Viareggio: 61 km (havet)