Spørg for mere info om denne ejendom.
Dette charmerende landsbyhus ligger i en lille og malerisk by udenfor Bagni di Lucca.
Ejendommen er opført i tre etager inklusiv kælder.
Indgang på anden sal, hvor man finder entre, stort soveværelse, badeværelse med udgang til terrasse og trappe ned til første sal.
Første sal: Åbent miljø med stor stue / køkken / spisestue / stor pejs. Der er to udgange fra dette rum, en på hver side. Den ene fører ud til en solterrasse og et lille haveområde på samme niveau.
Her findes også et bryggers og lagerrum. Den anden udgang fører ud til haven, som er et niveau nede via en stentrappe. Der er adgang til kælderen fra haven.
Nederste etage: Kælderrum til opbevaring af brænde m.m.
Der er en hyggelig indgang til ejendommen via en lille gårdhave. Huset har yderligere to solterrasser og en have, som alle har en spektakulær udsigt over de omkringliggende bjerge og landsbyens tage.
Ejendommens placering i landsbyen gør den helt privat selvom den er forbundet med nabohuset på den ene side.
Som i de fleste af disse mindre landsbyer er der kun adgang til huset til fods, men den offentlige parkering for landsbyen ligger kun ca. 100 meter fra selve huset.
Ejendommen er et godt bud på en billig feriebolig og en god base for at udforske området inklusiv et væld af stier, som kan udforskes til fods eller på cykel.
Energiklasse: “G”
Bagni di Lucca er beliggende mellem bjergene i Tosco Emiliano, 152 meter over havets overflade.
Byen er en sand oase af fred og ro. Indbyggernes hjertelighed, det milde klima og de termiske bade, gør dette sted til et ideelt rejsemål/udflugtssted for turister og lokale.
Bagni di Lucca har været kendt for sine varme kilder lige siden romertiden. Indtægterne fra disse termiske bade udviklede Bagni di Lucca til et meget besøgt turistmål for specielt englændere – en afslappende og behagelig oase.
Byen var sommerresidens for Napoleon og hans søster, Elisa. Et casino og et stort dansested blev opført, og gambling blev en stor del af nattelivet.
I området omkring Bagni di Lucca produceres pap, kridt og plast. Der er stadig aktive termiske bade i byen, hvor et besøg i det varme kildevand kan anbefales.
Afstande
Butikker: 3 km
Ponte a Serraglio: 3 km
Bagni di Lucca: 4 km
Lucca: 26 km
Pisa lufthavn: 45 km
Versilia kysten/stand: 45 km