Fjernet flg Tom juni 22.
Stenhus i to etager plus kælder beliggende i en landsby.
Ejendommen stammer fra det 17. århundrede, men er for nylig blevet totalrenoveret, herunder nyt tag samt nye VVS- og el-installationer. Ejendommen er så ny renoveret at klistermærkerne stadig sidder på hvidevarerne.
Man har under renovering bevaret de oprindelige detaljer, herunder de rustikke pejse, synlige kastanjebjælker i lofterne og cotto-klinker på gulvene. Desuden har flere af værelserne synlige stenvægge.
Der er en stentrappe op til indgangen i den høje stuetage med stort spisekøkken, bryggers, værelse, opholdsstue med udgang til altan og trappen til første sal.
Første salen har udgang til balkon, badeværelse og tre soveværelser.
Derudover er der store kældre i underetagen – gode opbevaringsrum, som kan omdannes til yderligere beboelse.
Der er brolagt gårdhave foran huset og ved siden af huset er der en lille have med pergola. Storslået panoramaudsigt fra både vinduerne og balkonen. Ejendommen emmer af hygge og flotte detaljer.
Indenfor gåafstand er både købmand, posthus og restaurant.
Landsbyen er meget levende og har en stor piazza, hvor det er populært at mødes for at sludre og hygge.
Energiklasse: “G”
Bagni di Lucca har været kendt for sine varme kilder siden romertiden. Indtægterne fra disse termiske bade udviklede Bagni di Lucca til et meget besøgt turistmål for specielt englændere – en afslappende og behagelig oase.
Byen var sommerresidens for Napoleon og hans søster, Elisa. Et casino og et stort dansested blev opført, og gambling blev en stor del af nattelivet.
I området omkring Bagni di Lucca produceres pap, kridt og plast. Der er stadig aktive termiske bade i byen, hvor et besøg i det varme kildevand kan anbefales.
Afstande:
Købmand/restaurant: Gåafstand
Lucca: 29 km
Pisa: 47 km
Firenze: 101 km
Abetone: 37 km (skisportsted)
Viareggio: 58 km (havet)