Ejendommen er solgt.
Dette charmerende landsbyhus er blevet fuldstændig renoveret. Ejendommen ligger kun 6 km fra centrum af Bagni di Lucca i en gammel rustik landsby med ro og panoramiske udsigter.
Ejendommen er på tre etager plus loft.
Indgang i stueetagen, der består af: Stue med pejs, moderne spisekøkken med udgang til den rummelige terrasse og endelig den smukke marmortrappe op til første sal.
Første sal: Gang, to soveværelser og badeværelset.
Kælderen består af fire rum.
Centralvarme via oliefyr og desuden er der en åben pejs, som kan bidrage med varme og hygge.
Selvom ejendommen ligger i en lille bjergby har den panoramisk terrasse og egen have.
Ejendommen har tidligere været benyttet som fuldtidsbolig.
Bagni di Lucca har været kendt for sine varme kilder siden romertiden. Indtægterne fra disse termiske bade udviklede Bagni di Lucca til et meget besøgt turistmål for specielt englændere – en afslappende og behagelig oase.
Byen var sommerresidens for Napoleon og hans søster, Elisa. Et casino og et stort dansested blev opført, og gambling blev en stor del af nattelivet.
I området omkring Bagni di Lucca produceres pap, kridt og plast. Der er stadig aktive termiske bade i byen, hvor et besøg i det varme kildevand kan anbefales.
Afstande:
Lucca: 29 km
Pisa: 47 km
Firenze: 101 km
Abetone: 38 km (skisportsted)
Viareggio: 58 km (havet)