ToscanaProperty.dk

Assistance i forbindelse med køb af ejendomme

toscanaproperty.dk

Vi taler dansk, engelsk og italiensk

Please call us+39 3883 084876

Please send us an emailinfo@toscanaproperty.dk

  • Forside
  • Køb bolig
  • Lej feriebolig
  • Sådan foregår et køb
  • Finansiering
  • Vi kan også
  • Lidt om os

Barga – lækker ejendom klar til udlejning

Spørg for mere info om denne ejendom.

Pris: € 440.000 Sagsnummer: ID-BA478
Grundareal: 6.000 m2
Boligareal: 250 m2
Soveværelser: 4
Badeværelser: 3

Charmerende landhus med renoveret lade og stort jordareal – klar til B&B-udlejning

Denne smukke ejendom kombinerer autentisk charme med moderne komfort. Hovedhuset, nyligt renoveret, er fordelt på fire plan og byder på mange store rum, flere soveværelser og moderne faciliteter som solceller og pillefyr.

I stueplan finder man en indbydende entré, badeværelse, toilet, bryggers, stort soveværelse og teknikrum – perfekt som en selvstændig gæsteenhed med egen adgang til en aflåst trappe, der fører op til de øverste etager.
Første sal byder på en hyggelig altan, køkken, stue og arbejdsområde, mens øverste etage rummer master-soveværelset med badeværelse samt to ekstra soveværelser.

Den tidligere lade er også fuldstændig renoveret og opdelt i attraktive boligenheder.
I stueplan er der to soveværelser med private badeværelser og private udendørsområder – ideelt til morgenkaffen i solen.
Første sal kommer man til via en udvendig trappe og den byder på kombineret stue og køkken, badeværelse og stort soveværelse med de karakteristiske loftsbjælker.

Bygningen er isoleret og har solceller samt pillefyr.

Udearealerne er lige så imponerende. Ved huset findes en traditionel pizzaovn, og hele ejendommen er udstyret med vandingssystem, hvilket gør området velegnet til have, grøntsagsdyrkning eller rekreative formål.

Ejendommen er fuldt klargjort til ferieboligudlejning og tilbyder en unik mulighed for at kombinere landlig idyl med indtjening via udlejning.

Energiklasse: “A+”

Barga er en lille perle 35 km nord for Lucca i Garfagnana dalen.
En by med et utroligt rigt kulturliv. Der er bl.a. opera og jazz festivaler om sommeren. Barga har markedsdag hver lørdag formiddag hele året rundt. Desuden er der yderligere et marked hele dagen den 2. søndag i hver måned.
Garfagnana dalen er med rette berømt for sin prosciutto, svinekød, pecorino ost, spelt og honning. Indenfor bymuren, er der mange fremragende og hyggelige restauranter, hvor du kan prøve lokale specialiteter i ægte toscansk atmosfære.
En lille perle med leben og masser af karakter.

Afstande:
Til havet: 60 km
Abetone: 50 km (skisportssted)
Pisa: 55 km
Firenze: 100 km
Lucca centrum: 35 km

Spørg for mere info om denne ejendom.

  • Dansk